Mit politiske engagement
Ikke opdateret i flere år. Kommer snart :-)
Aktiv i Det Konservative Folkeparti. Jeg har været medlem af KU siden 1986 og senere, vist i 1992, meldte jeg mig også ind i partiet. Her sidder jeg nu på tredie år i Kredsbestyrelsen for Aalborg Vest (6. kreds) og desuden koordinerer jeg annoncerne i "KredsNyt", som er et blad, der udgives af de 3 kredse der er i Aalborg Kommune. Derudover er jeg byrådsudpeget i bestyrelsen på Nordjysk Handelskollegium og repræsenterer dette kollegium i IFAKs (Instillingsudvalget for Aalborgs Kollegier) Repræsentantskab.
Min første erindring om politik er fra dengang jeg var omkring 10 år. Vi boede i en
boligblok, og min mor diskuterede tit politik med underboen. Hende og min mor kunne
stå i både halve og hele timer i gangen og diskutere, mens jeg sad på gulvet og lyttede.
Det lød jo spændende; de voksne gik vældig op i det, selvom de ikke var specielt
uenige. Jeg husker ikke, hvad de præcist diskuterede eller nogle af argumenterne. Dog
husker jeg tydelig en dag underboen sagde: “Næste gang; da stemmer jeg
konservativt!”, hvortil min mor svarede, at hun nu ville stemme på Venstre! Gad vide
hvad ordene konservativ og venstre betød - det lød i alt fald ud fra deres tonefald og
engagement som noget, der var vigtigt og spændende at beskæftige sig med.
Samtidig har vi altid haft store politiske diskussioner, når familien var samlet. Den
nærmeste familie bestod af folk fra så forskellige partier som Danmarks Kommunistiske
Parti og Fremskridtspartiet - samt mange midt imellem. Når familien var samlet gik der
aldrig lang tid før den politiske diskussion var i gang. Der blev ikke lagt fingre imellem
- folk sagde, hvad de mente, og også hvad de mente om de andres synspunkter. Det gik
tit så heftig for sig, at udenforstående muligvis havde kunnet få opfattelsen af, at vi var
uvenner. Men dette var langt fra tilfældet - alle holdt blot af en rask diskussion. Jeg fik derfor en følelse af, at det ikke var ligegyldigt, hvad man mente; det var vigtige ting,
der blev diskuteret. Jeg ELSKEDE, når de voksne diskuterede politik. En gang, jeg har
nok været 13 år, sad jeg i sofaen, og havde tilsyneladende følt, at de var for længe om at
komme i gang med at diskutere politik. Jeg sagde i alt fald: “Skal I ikke snart i gang med
at diskutere politik?”.
Jeg tror de hyppige familiediskussioner var med til, at jeg tidligt gjorde mit eget
politiske ståsted klart. Hvornår jeg fandt ud af, at Det Konservative Folkeparti var det
fornuftigste parti, kan jeg ikke helt huske. Jeg kan dog huske dengang Solidaritet blev dannet i Polen, var det ikke 1980/81? Nå, men jeg havde ikke fulgt så meget med i hvad der skete dernede, men jeg havde da hørt, at fagforeninger var noget "værre noget" af de borgerlige i min familie. En dag gik en af mine klassekammerater rundt med et badge hvorpå der stod Solidaritet. Da jeg spurgte hende om det, fik jeg at vide, at det var en polsk fagforening. Så gik jeg ellers i gang med at hagle ned på fagforeninger og vi havde en god diskussion - selvom ingen af os nok rigtig vidste hvad vi talte om (vi var ca. 10-11 år). I dag er jeg jo så blevet klogere på ovennævnte område, ialtfald mht. Solidaritet i Polen! ;-) Jeg kan også huske, at I alt fald fra 8. klasse
var min politiske bevidsthed så klar, at jeg ofte havde politiske diskussioner med min
matematiklærer, der var socialist, og som jeg mente prøvede at indoktrinere os. Det
skete faktisk ret tit, at mine klassekammerater spurgte mig, om jeg ikke ville diskutere
politik med vores lærer, fordi så ville hele timen gå med det. Selvom matematik altid
har været det fag, jeg allerbedst kunne lide, var jeg alligevel helt med på forslaget. Jeg
vidste nøjagtig, hvilke knapper jeg skulle trykke på, for at vores lærer “eksploderede”,
og vi diskuterede hele timen. (Jeg vil i parentes bemærke, at jeg vældig godt kunne lide
min matematiklærer, og at han var utrolig dygtig!)
I 9. klasse havde jeg besluttet at melde mig ind i KU (Konservativ Ungdom), men af en
eller anden grund fik jeg ikke kontaktet dem. Efter 9. klasse kom jeg i gymnasiet.
Allerede en af de første dage lå der en morgen på alle bordene et tilbud fra KG
(Konservative Gymnasieelever) om, om man ville kontaktes af formanden på
gymnasiet. Jeg afsendte den samme dag, og få dage senere blev jeg kontaktet. Jeg
meldte mig staks ind og så gik tingene hurtigt. Jeg blev involveret i en antikampagne mod
Operation Dagsværk 1986 - til Nicaragua. Det var fantastisk sjovt. Dernæst blev jeg
næstformand for KG på skolen, og senere formand. Samtidig var jeg også aktiv i
Aalborg KU, hvor jeg sad i PR-udvalget; til slut som formand. Jeg var også med til at
planlægge diverse happening til valgkampe.
Frihed og ansvar
Tradition og fornuft
Grundholdning til mennesket
Rystende episoder i mit politiske virke
For eksempel husker jeg, at vi til valget i 1987 (jeg havde ikke selv stemmeret!) havde
klædt to KU’ere ud som henholdsvis Anker Jørgensen og Gert Pedersen. Anker var
bagbundet og blev ført af Gert, der med en ridepisk sagde “Hyp, hyp, Anker”. De gik
op og ned af gågaden; socialdemokrater og SF’ere syntes af en eller anden grund ikke,
det var spor morsomt! ;-)
I 1988, atomvalget, husker jeg blandt andet en episode, hvor KU havde en stand i
Bispensgade, FONA lå der dengang, nu WW-musik; DKU (Danmarks Kommunistiske
Ungdom) havde med en trampolin taget plade på den modsatte side at gågaden.
Pludselig gav det sig til at at regne, hvorefter vi stilede os under halvtaget, mens de to
DKU’ere gik ind i den telefonboks, der var på den anden side af gaden. Ved synet af
dette råbte vores folketingskandidat, Niels Ahlmann-Ohlsen, højt: “Der er ikke flere
kommunister end de kan være i en telefonboks!”. Det grinede vi alle, inkl. de to
DKU’ere, en del af.
FK 90 - Folkets Hus - Ingvar Carlson - Svend Auken