[ Hovedside | Velkommen | Mål og Værdier | Billeder ]

Den der fanger fuglen...

Den der fanger fuglen fanger ikke fuglens flugt
den der maler rosen maler ikke rosens duft

den der skriver digtet maler ikke rosens duft
den der skriver digtet fanger ikke fuglens flugt
den der læser digtet læser ikke rosens duft
den der læser digtet læser ikke fuglens flugt

den der ikke kender rosens duft kan ikke
den der ikke fanger fuglens flugt kan ikke

den der kender fuglens flugt kan male
den der kender fuglens flugt kan skrive
den der kender fuglens flugt kan læse

den der kender fuglens flugt forstår
at fuglens flugt kan fanges i et digt

den der kender fuglens flugt forstår
at digtet lyder:

den der fanger fuglens flugt fanger ikke fuglens flugt

Vagn Steen 1971

Indledning:

Pædagogik er ingen videnskab, men en form for praktisk viden.
Praktiak viden er relateret til uddannelse, erfaring og personlighed og kan kun forsøges beskrevet.
Den der fanger fuglens fanger ikke fuglens flugt.
Børnehaven Lystruplund er en børnehave, hvor vi integrerer handicappede børn med ikke-handicappede børn. Det er derfor naturligt for os, at mennesker er forskellige, og vi tager udgangspunkt i det børnene kan fremfor det, de ikke kan.
Det er vigtigt for os, at have et tæt samarbejde med forældrene. Sammen arbejder vi på at skabe et trygt og varmt miljø, hvor både børn og voksne trives. Endvidere er det vigtigt, at børnene oplever følelse af fællcsskab. Med forskellige evner bidrager vi alle til samværet.
Gennem forståelse, indlevelse og engagement vil vi styrke hvert enkelt barns selvværd. Som nævnt tager vi udgangspunkt i det enkelte barn og dets muligheden Derfor sondrer vi i målsætningen ikke mellem handicappede og ikke handicappede. Vi vægter alle udviklingsområder lige og ved fra vores daglige arbejde, at de er relevante for alle børn.

Overordnet mål:

Vi vil medvirke til at børnene bliver hele menncsker med mange strenge at spille på, mennesker med respekt for og tillid til sig selv og andre, mennesker der får mulighed for at udvikle og udfolde sig optimalt både motorisk, sprogligt, følelsesmæssigt, socialt, intellektuelt og kreativt.

Sansemotorisk udvikling:

Mål:
Vi vil gerne give børnene kropsbevidsthed, fortrolighed med og glæde ved deres krop.
Vi vil styrke børnene i at se og bruge deres muligheder for fysisk udfoldelse.
Vi vil give børnene varierede sansemotoriske oplevelser

Midler:
Vi vil tiIrettelægge et miljø, hvor børnene kan tilgodeses grov- og finmotorisk. Der skal feks. både være plads til at hoppe, bygge huler og lave perleplader.
Vi vil lade beskæftigelses-materialer være tilgængelige for børnene, og vi vil skabe et udfordrende miljø såvel i tumleren som på legepladsen.
Vi vil gennem samvær og oplevelser give børnene mulighed for at se, føle, lugte, røre, smage og høre.

Sproglig udvikling:

Mål:
Vi vil give børnene mulighed for at kommunikere, dvs. at give udtryk for følelser, behov, oplevelser og fantasi.
Vi vil gerne give børnene oplevelsen af, at sproget er en vigtig nøgle til kontakt med andre.

Midler:
Vi vil give ostid til at lytte til og tale med det enkelte barn.
Vi skal selv sæffe ord på vores følelser og oplevelser.
Vi vil læse og fortælle for børnene og derved indvi dem i forskellige lilleraturgenrer, feks. eventyr, rirn og remser.

Følelsesmæssig udvikling:

Mål:
Det er vores mål, at det enkelte barn skal opleve sig selv som noget særligt og enestående. Barnet skal lære sig selv at kende og blive fortrolig med sine begrænsninger, evner og muligheden Barnet skal have lov til at udtrykke følelser som sorg, vrede og glæde.

Midler:
Vi vil prøve at forstå og tolke børnenes humør og følelser.
Vi vil i vores samvær med børnene forholde os åbent og engageret.
Vi vil respektere børnenes grænser og acceptere, at vi ikke behøver at vide alt.
Vi vil give børnene mulighed for gennem leg at for dybe sig og få bearbejdet følelser.

Social udvikling:

Mål:
Vi ønsker, at børnene skal opleve glæden ved samvær med andre og erfare, at vi alle har brug for andre mennesken.
Børnene skal lære at tage hensyn til hinanden, hvilket i nogle situationer kan betyde, at de skal udsætte eller tilsidesætte egne behov. Dog skal børnene også styrkes i at kunne sige fra overfor andre og stå ved deres ideer og behov.
Børnene skal lære, at de er forskeffige og at vi derfor vil behandle dem individuelt.
Venskaber mellem børnene skal have mulighed for at trives og udvikles.

Midler:
I legen har børnene rige muligheder for at afprøve sig selv i forhold til andre. Børnene skal have mulighed for og hjælp til at påtage sig forskellige roller både i store og små legegrupper.
I det praktiske arbejde i børnehaven skal børnene have et medansvar.
Gennem regelmæssige samlingsstunder vil vi give børnene en fornemmelse af, at de tilhører en gruppe og er en vigtig del af en helhed. I samlingsstunden lærer børnene at tale, lytte og forholde sig til hinanden. Herved lærer børnene både at være i centrum og at holde sig tilbage.
Vi har ikke regler for reglernes skyld. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets famlie. Derfor har vi i børnehaven så få regler som muligt. Reglerne laver vi efter situationen og behov.

Intelektuel udvikling:

Mål:
Vi vil stimulere børnenes nysgerrighed og opfordre dem til at eksperimentere og bruge deres erfaringer.
Vi vil hjælpe børnene til at forstå sig selv i forhold deres omverden.

Midler:
Vi vil give børnene udfordringer og præsentere dem for en bred palet af oplevelsen Det spænder lige fra pædagogiske spil, beskæftigelsesmaterialer og leg til udendørs aktiviteter.
Vi vil give børnene tid og tryghed til at suge til sig i deres eget tempo. Her vil vi tage udgangspunkt i både børns og voksnes motivation.
Vi lægger vægt. på at komme på ture ud af huset, bI.a. fordi det giver indblik i og kendskab til omverdenen.

Kreativ/musisk udvikling:

Mål:
Børnene skal opleve glæden ved at skabe og glæden ved at bruge sig selv De skal udvikle opfindsomhed og mod til at bruge den. Vi vil gerne at børnene skal kunne undres og betages.

Midler:
Børnene skal præsenteres for mulighederfor forskellige kreative udtryksformer, f.eks drama, musik, maling, men også eksperimenteren med naturen, jord, sand, vand m.m.
Vi vil give børnene relevant ros og anerkendelse og respektere deres produkter og ideer.

Samarbejde:

Vi er bevidste om, at vi i vores daglige omgang med børnene er modeller for dem. Det giver os bl.a. mulighed for at lære dem normer for alminde-lig menneskeligt samvær og en god omgangstone.
Vi mener, at en velfungerende personalegruppe er en vigtig forudsætning for alles trivsel, derfor bruger vi en del kræfter på at opretholde og styrke et godt personalesamarbejde.
Vi vil alle gerne dygtiggøre os, og det er vigtigt, at vi får mulighed herfor I den forbindelse prioriterer vi, at der frigøres økonomiske midler til kurser; temadage o.lign. Endvidere lærer vi af hinanden bl.a. via supervision og jobrotation.
Når 15 personer skal arbejde sammen om noget så vigtigt som børn, er et meget højt informationsniveau nødvendigt. Vi bestræber os på at være ærlige og sige tingene til rette vedkommende. Samtidig er det nødvendigt, at der er plads til forskellighed, og at vi er tolerante. Vi betragter forskelligheden som en kilde til dynamik og liv i personalegruppen. Forskelligheden er positiv, sålænge vi er enige om det vigtigste, malet for arbejdet med børnene. I vores daglige omgang med hinanden er humoren en vigtig del.
Væsentligt for en god atmosfære i børnehaven er også et tæt forældresamarbejde. Vi vil dagligt give os god tid til at snakke med forældrene og også fortælle om, hvordan barnet har haft det i børnehaven.

Afrunding:

Vi har valgt at tage udgangspunkt i seks udviklingsområder ud fra en ligelig vægtning af dem alle. Det er gjort for overskuelighedens skyld, for i virkeligheden overlapper områderne hinanden. Desuden er samarbejde mellem de voksne en vigtig faktor for børnenes trivsel.
I dagligdagen i børnehaven prioriteres legen højt, fordi den er indfaldsvinkel til en god udvikling på alle områder Ofte opstår der situationer, hvor forskellige behov er modstrid med hinanden. Her er det pædagogernes opgave at vurdere og prioritere.
I vores arbejde med børnene vil vi fokusere på deres muligheder mere end deres begrænsninger, og vi vil primært måle barnets udvikling i forhold til barnet selv.
Vi vil gerne medvirke til, at børnene får gode minder om deres barndom og børnehavetid.
En målsætning som denne er en proces, der løbende skal få os til at overveje, hvad vi gør og vil gøre og hvad ti skal ændre på. Den skal ændres og korrigeres.