Spejdermuseet rummer en udstilling om de større spejderbegivenheder i
Sønderjylland siden 1919, begyndende med spejdernes aktiviteter før og omkring
genforeningen i 1920 og videre med de store korpslejre i landsdelen, f.eks. Gravenshoved,
Ny Hedeby, Blå Sommer ved Haderslev og Stevninghus.
På museet findes trofæer af forskellig art, mange fotografier fra
lejre, ture og øvelser, dagbøger om patruljernes virke og tropsjournaler. Desuden er der
adskillige uniformer og udrustning fra det praktiske arbejde til skiftende tider.
Museet har en samling af spejderlitteratur og instruktionsbøger. Der
findes adskillige lysbilleder, smalfilm, lydbånd og videofilm fra svundne års
begivenheder.
Der har i mange år været stor interesse for spejderarbejdet i
Sønderjylland. Det begyndte i det spæde, både her og i Sydslesvig, ret hurtigt efter at
spejderbevægelsen blev kendt ud over Europa efter Lord Baden-Powell's start med spejdere
i England kort ind i 1900 tallet
I dag er langt over 100.000 børn og voksne engagerede i spejderbevægelsen inden for
korps med forskellige indfaldsvinkler.
De tre største er: Det Danske Spejderkorps, KFUK- og KFUM-spejderne.
Derudover er tidligere og nuværende voksne spejdere engageret i Sct. Georgs Gildernes
arbejde i hele landet med at hjælpe alle spejdere rundt i landet med at arrangere ture,
øvelser og med økonomisk og moralsk støtte.
Der modtages gerne flere effekter til museet, og værdifulde skriftlige
optegnelser, protokoller m.v. deponeres til opbevaring på Landsarkivet i Aabenraa.
For at drive museet økonomisk findes en støttekreds hvor alle kan blive medlem for pt.
kr. 50,00 i årligt kontingent.
Udover den nostalgiske oplevelse kan et besøg på museet sikkert
inspirere nuværende spejdere og ledere til at optage aktiviteter som træskæring,
wood-craft, førstehjælp eller andre praktiske færdigheder.
Men museet kan ikke vise den karaktertræning, den sociale side eller den
kammeratskabsånd, som spejderbevægelsen også rummer.
Du finder Sønderjysk Spejdermuseum længst inde og længst nede i
Bjergparken 4H
6200 Aabenraa
Museet har kun åbent ved særlige lejligheder, men besøg eller udlån kan aftales ved
henvendelse til
Henry Jensen
Gl. Kongevej 69
6200 Aabenraa
74 62 10 78
To the topMAIL US
Return to previous page click here.